Hvidløg

Hvidløg sættes fra slutningen af september og frem til starten af november.

Nyspiret hvidløg i slutningen af februar
Nyspiret hvidløg i slutningen af februar

Optimalt set skal man bruge hvidløg dyrket til udsæd, da de er fri for hvidråd, vira og nematoder. Til privat brug er det dog fint at bruge af de pæneste hvidløg fra det foregående års produktion, for på den måde at minimere forekomsten af sygdomme, der bliver opformeret.

Løg til udsæd gemmes som hele løg, og deles til fed, lige inden de sættes. Vægten af et fed skal være 8 - 10 gram, da feddene hvidløget ellers sætter bliver for små. Feddene sættes så dybt, at de kan dækkes med 2 - 4 cm jord. Løgene sættes med ca. 10 cm afstand i rækkerne, og 30 - 50 cm rækkeafstand.

 Hvidløg skal dyrkes i godt drænet jord.

Hvidløg er ikke god til at konkurrere med ukrudt, så man skal holde stykket med dem rent for at opnå et godt udbytte.

Løgene er klar til høst fra maj. Hvis løgene tages op for sent, kan løgene åbne sig, når de tørres.

Hvidløg opbevares som almindelige løg.

Løg

Løg er noget af det første, der skal sættes om foråret. Stikløgene skal sættes kort efter frosten er gået af jorden om foråret. Det er typisk i starten af april, men skal sætte løgene.

Jorden skal bearbejdes grundigt inden løgene stikkes, og den skal derefter trædes fast.

Der findes forskellige angivelser af hvor dybt løgene skal sættes. Jeg sætter dem så dybt, at toppen af løget lige er dækket af jord. Jeg kradser så løbende jord op omkring løgene, når de vokser. Målet med at sætte dem så højt i jorden er, at de kommer hurtigere op.

Det er en fordel at bruge træaske til at gøde løgstykket med, da løg kan lide jord med høj pH-værdi og højt kalium indhold, men ud over det ikke er særligt krævende.

Løg kan ikke lide konkurrence fra ukrudt, så der skal hakkes og luges flittigt omkring dem, hvis man vil have et højt udbytte.

Løg skal ikke have for meget vand i vækstsæsonen. Det vil få dem til at vokse for hurtigt, hvilket kan resultere i at de flækker omkring roden, hvilket giver dårlig holdbarhed.

Når de fleste løgtoppe vælter, er løgene klar til at blive taget op. Et par dage inden optagningen løsnes løgene lidt med en greb, og de sidste løgtoppe væltes. Dette fremmer modningen af løgene.

Løgene tørres med top på, og opbevares køligt og luftigt.

Gulerødder

Der er grundlæggende 3 typer gulerødder: Sommergulerødder, efterårsgulerødder og vintergulerødder.

Sommergulerødder sås tidligt, og har en hurtig vækst, så de kan spises hen over sommeren.

Efterårsgulerødder er klar til høst om efteråret, og kan uden problemer bruges til vinteropbevaring.

Vintergulerødder er dog at foretrække til opbevaring, idet de er klar senere, og der dermed er en kortere periode, de skal holde sig friske i.

Opbevaring af gulerødder klarer jeg ved at lægge dem på siden i en 90L balje eller 12L spand, alt efter hvor mange, der skal opbevares. Jeg dækker dem ned med let fugtig sand. Hvis sandet er for tørt, tørre gulerødderne for meget ud. Hvis det er for fugtigt, vil gulerødderne gerne vokse videre. Jeg har eksperimenteret med både at have toppen af gulerødderne opad og have dem til at ligge på siden under opbevaring. Der er en tendens til at gulerødderne sætter top og rødder hurtigere, når de er opbevaret med samme orientering, som de vokser i jorden.

Kartofler

Dyrkningen

Læggekartoflerne

Kan man enten købe som læggekartofler, ofte til overpris, sortere fra ens egen produktion, eller i en snæver vending købe en 25kg sæk med gamle danske kartofler. Læggekartofler skal helst veje omkring 45g. Det giver dem energi nok til at starte op på, men der går heller ikke for meget kartoffel til spilde med den størrelse knolde. Det er vigtigt, at der ikke er skader i skrællen af læggekartoflerne. Hvis der er det, er der for høj risiko for at knolden rådner væk, inden den har fået sat den nye plante, eller at læggekartoflen efterfølgende får inficeret kartoffelplanten med råd.

Forspiring eller ej?

Argumentet for at lade kartoflerne forspire er, at de kommer hurtigere op af jorden. Argumentet imod er, at der er risiko for at spirerne knækker af under lægning af kartoflerne, og knoldene dermed har spildt energi. Der kan være en fordel ved at forspire tidlige sorter, men øvrige sorter vil jeg aldrig med overlæg forspire.

Lægning

Tidlige kartofler lægges fra slutningen af marts, når jordtemperaturen når over 8°C, og man tror på at vinteren er forbi. Rækkeafstanden for tidlige kartofler skal være 60 cm, og afstanden imellem toppene i rækkerne skal være 30 cm. Læggedybden skal være 8-10 cm. Min foretrukne teknik er at starte med at lave et lille hul med spaden og placere en kartoffel i hullet. Hullet dækkes til med det jord, der kommer fra gravningen af det næste hul.

Hovedafgrøden af kartofler skal have en rækkeafstand på 75 cm og 40 cm afstand imellem toppene.

Hypning og renholdelse

Formålet med at hyppe kartofler er, at knoldene hele tiden skal holdes dækket, så de ikke får sollys. Kartoffeltoppene sætter knolde op af stænglen, så det er nødvendigt at trække stadigt mere jord ind omkring toppene for at knoldene ikke bliver synlige. Jorden trækkes nemt op omkring toppene med et hakkejern. I starten er det også nødvendigt at hakke ukrudt væk, men toppene bliver hurtigt så kraftige, at ukrudt under dem bliver kvalt.

Optagning

Kartoflerne er klar, når toppene blomstrer. Tidlige kartofler vil typisk være klar omkring Grundlovsdag. I starten af sæsonen graver man blot de kartofler op, man aktuelt skal bruge. Hen på efteråret skal de sidste toppe graves op til vinteropbevaring. Det skal helst gøres på et tidspunkt, hvor kartoflerne kan tørre ude en dag eller to, inden de tages ind til opbevaring.

Opbevaring

Mørkt, tørt, luftigt og køligt.

Sorterne

Der er mange flere sorter, end jeg kort gennemgår her. Jeg har udvalgt sorterne efter hvad jeg i løbet af årene har set blive forhandlet. For de interesserede læsere kan de se en liste med beskrivelser af flere sorter her.

Agata

En tidlig kartoffel, men gule velformede ovale knolde. Utroligt velsmagende sort.

Resistens egenskaber
Modtagelig for kartoffelskimmel i top og middel i knolde. Middel modtagelig for rattle-rust. Mindre modtagelig for virus og modtagelig for bl.r. virus. Kan få skurv. Resistent mod brok og nematoder (Ro1 og Ro4).

Asparges

En klassisk sort med lavt udbytte. Det er en kartoffel, man ikke skal dyrke de store mængder af. Der skal bare være nogle få toppe, man kan spise friskopgravede ved særlige lejligheder.

Resistens egenskaber
Sorten er meget skimmelmodtagelig i både top og knolde. Meget modtagelig for både virus Y og bladrullevirus. Middelresistent for skurv. Meget modtagelig for rattlevirus og mindre modtagelig for MopTop-virus. Brokresistent men ikke nematodresistent.

Berber

En meget tidlig kartoffel.Yderst velsmagende som tidlig kartoffel, og lille risiko for udkogning.

Resistens egenskaber
Meget modtagelig for skimmel i top og mindre modtagelig i knolde. Middelmodtagelig for virus Y og mindre modtagelig for bl.r. virus. Middelmodtagelig for rattle- og MopTop-rust i knolde. Nematodresistens Ro1 og brok (type 1) resistent.

Bintje

Alt efter vækstbetingelser svinger sorten meget i hvor kogefast den er. Sorten er desuden meget modtagelig for skurv og rodfiltsvamp, vil jeg ikke anbefale at dyrke denne sort i nærheden af andre kartofler, og der skal være et langt sædskifte, inden jord, der har været Bintje i, bruges til andre kartoffelsorter.

Sorten er velegnet til industriel produktion, herunder pomfritter.

Resistens egenskaber
Sorten er meget skimmelmodtagelig i både top og knolde. Meget modtagelig for virus Y. Mindre modtagelig for bladrullevirus. Meget modtagelig for skurv. Lille modtagelig for rust. Ingen resistens mod brok og nematoder.

Desiree

Desiree knoldene er langovale med rød hud. De er melede og udkogende, så de er gode til kartoffelmos, eller retter hvor kartofler koges med for at jævne retten.

Resistens egenskaber
Middelmodtagelig for skimmel i top og mindre modtagelig i knolde. Meget middelmodtagelig for virus Y og meget modtagelig for bladrullevirus. Meget modtagelig for skurv. Meget modtagelig for rattlevirus og god resistens mod MopTop-virus. Brokresistent men ikke nematodresistent.

Ditta

Lysegule ovale knolde. Middeltidlig sort, der er velegnet til langtidsopbevaring. Velsmagende fastkogende skrællekartoffel som også kan anvendes til salat.

Resistens egenskaber
Middelmodtagelig for kartoffelskimmel i top og mindre modtagelig i knolde. Mindre modtagelig for rust, virus Y og skurv. Resistent mod brok (type 1) og nematoder (Ro1 og Ro4).

Folva

Knoldene er rundovale og ofte lidt flade. Gul hud og gul kødfarve. God velsmagende fastkogende spisekartoffelsort. P.g.a. risiko for udvikling af rust på lageret bør Folva ikke gemmes til efter årsskiftet.

Resistens egenskaber
Middel modtagelig for skimmel i top og knolde. Modtagelig for rattlerust, men mindre modtagelig for MopTop-rust. Middelmodtagelig for virus Y og blr. virus. Resistent mod brok og nematoder (Ro1-5).

Hamlet

Knoldene er rundovale med gul hud og lys gul kødfarve. Fastkogende velsmagende spisesort. Smager bedste mens den er ny. Mindre velegnet til længere tids opbevaring. Meget spirevillig.

Resistens egenskaber
Middelmodtagelig mod kartoffelskimmel i knolde og meget modtagelig i top. Middelmodtagelig mod rattlerust. God resistens mod virus Y og blr. virus. Resistent mod brok og nematoder (Ro1).

Hansa

Langovale knolde med gul hud og gul kødfarve. God salatkartoffel. Sætter mange mindre knolde. Smager bedst først på sæsonen.


Resistens egenskaber
Middelmodtagelig for skimmel i top og knolde. Meget modtagelig for virus Y og middel for bl.r. virus. God resistens mod både rattle- og Mot-Top-rust. Middelmodtagelig for skurv. Modtagelig for brok og nematoder.

Jutlandia

Knoldene er rundovale med gul hud og gul kødfarve. Velsmagende fastkogende spisekartoffel med middel til lavt tørstofind-hold. Gode lageregenskaber og lang spirehvile.

Resistens egenskaber
Modtagelig for kartoffelskimmel i top og mindre modtagelig i knolde. Mindre modtagelig for skurv. Jutlandia er mindre modtagelig for rust. Resistent mod brok og nematoder (Ro1, Ro3 og Ro4).

King Edward

Ovale knolde med hvid hud, rødviolette øjne og gult kød. Kind Edward har let til udkogning med mindre væksten stoppes tidligt. Velegnet til kartoffelmos. Velsmagende.

Resistens egenskaber
Modtagelig for skimmel i top og meget modtagelig i knolde. Meget modtagelig for rattle-rust og mindre modtagelig for MopTop-rust. Meget modtagelig mod virus Y og mindre modtagelig mod bl.r. virus. Middelmodtagelig mod skurv. Ingen resistens mod nematoder og brok.

Primula

Ovale pæreformet knolde. Gul hud og gul kødfarve. Fastkogende salatkartoffel.

Resistens egenskaber
Meget modtagelig for skimmel i top og knolde. Modtagelig mod virus Y og middelmodtagelig mod bl.r. virus. God resistens mod rattle-rust, men meget modtagelig for MopTop-rust. Modtagelig mod skurv. Resistent mod brok og ikke mod nematoder.

Sava

Knoldene er ovale med gul hud og gul kødfarve. Middeltidlig velsmagende spisekartoffelsort. Fastkogende, velegnet skrællekartoffel. Lagerfast og velegnet til opbevaring under kontrolleret forhold helt frem juni. Lang spirehvile.

Resistens egenskaber
Middelmodtagelig for kartoffelskimmel i top og god resistens i knolde. Mindre modtagelig for rust. God virus Y resistens og middelmodtagelig for blr. virus. Mindre modtagelig for skurv. Resistent mod brok (type 1), men modtagelig for nematoder.

Ukama

Langovale knolde med gule knolde og lys gult kød.Lavt tørstofindhold og lille udkogningstendens. Smager bedst som tidlige kartofler.

Resistens egenskaber
Meget modtagelig for skimmel i top og mindre modtagelig i knolde. Middelmodtagelig for virus Y og bladrullevirus. Middelmodtagelig for skurv. Resistent mod brok og nematoder (Ro1, Ro4). Middelmodtagelig for rattle-rust og mindre modtagelig for Mop-Top-rust.

Æggeblomme

Knol-dene er små og runde med meget dybe øjne, gul hud og gul kødfarve.Velsmagende fastkogende spisekartoffel som er velegnet til salat eller som delikatesse pillekartoffel.

Resistens egenskaber
Meget modtagelig for kartoffelskimmel i top og knolde. Meget modtagelig for virus Y og blr. virus. Mindre modtagelig for rust. Modtagelig for brok og nematoder.

Køkkenhaven

Ærter

Gulerødder

Kartofler

Løg

Hvidløg