Hvidløg

Hvidløg sættes fra slutningen af september og frem til starten af november.

Nyspiret hvidløg i slutningen af februar
Nyspiret hvidløg i slutningen af februar

Optimalt set skal man bruge hvidløg dyrket til udsæd, da de er fri for hvidråd, vira og nematoder. Til privat brug er det dog fint at bruge af de pæneste hvidløg fra det foregående års produktion, for på den måde at minimere forekomsten af sygdomme, der bliver opformeret.

Løg til udsæd gemmes som hele løg, og deles til fed, lige inden de sættes. Vægten af et fed skal være 8 - 10 gram, da feddene hvidløget ellers sætter bliver for små. Feddene sættes så dybt, at de kan dækkes med 2 - 4 cm jord. Løgene sættes med ca. 10 cm afstand i rækkerne, og 30 - 50 cm rækkeafstand.

 Hvidløg skal dyrkes i godt drænet jord.

Hvidløg er ikke god til at konkurrere med ukrudt, så man skal holde stykket med dem rent for at opnå et godt udbytte.

Løgene er klar til høst fra maj. Hvis løgene tages op for sent, kan løgene åbne sig, når de tørres.

Hvidløg opbevares som almindelige løg.