Crowdlending

For at have en månedlig indtægt, og for at have nok renteindtægter at bruge mit personfradrag på, har jeg prøvet crowdlending via foreløbig 3 platforme. Indholdet af denne artikel er mine personlige oplevelser og holdninger.

Flex Funding

Den første platform jeg lånte penge ud via var Flex Funding. Jeg blev registeret på platformen i 2015, inden de havde lagt første lån på platformen. Det var en rodet opstart, hvor de første lån ikke kunne blive finansieret. De fik efterhånden styr på hvordan renterne skulle sættes på lånene, og der kom flere långivere til. Der var stadig mange tekniske fejl på deres platform, men i starten virkede det som om at de læste mine mails og tog dem til efterretning, når jeg påpegede fejl. På et tidspunkt blev renteniveauet sat væsentlig ned for lånene, da låntagerne syntes de var for høje. På det tidspunkt begyndte jeg at byde væsentlig mindre på hvert lån. Da de fik lavet et større ansigtsløftning på deres nye hjemmeside, og fik nye kraftigere servere til at trække den, blev hjemmesiden ufatteligt langsom. I starten blev lånene lagt op 2 dage før budrunden åbnede, så der var tid til at undersøge nærmere, hvad det var for et firma, der søgte om lån, og man kunne på en forumside følge med i, hvad andre brugere skrev af kritiske spørgsmål. Da de nye kraftigere servere ikke kunne håndtere, at alle långivere sad klar til at afgive bud når lånet åbnede, blev denne mulighed fjernet. Det har været meget variabelt hvor meget information, der kommer ud om manglende betalinger igennem Flex Fundings levetid. Det resulterede i, at der på forumsiderne for lånene, blev spurgt efter informationer, og der kom kritiske kommentarer om Flex Funding. I stedet for at hæve informationsniveauet valgte Flex Funding i stedet at fjerne forumsiderne. Når jeg ikke kan følge med i, hvad andre brugere finder af interessante ting om de firmaer, der søger om lån, er jeg helt stoppet med at være med i nye lån.
Som en fodnote skal det bemærkes, at Flex Funding har været meget dårlig til at vurdere kautionister. Hovedparten af de nødlidende lån, jeg har lånt penge ud til, og hvor eneste sikkerhed var personlig kaution, er endt med et stort tab.

Hvis der stadig er nogen, der har mod på at låne ud via Flex Funding, så er der lidt om hvordan platformen fungerer.

Bud afgives i blokke af 200 kr

Lånene kan enten være med afdrag eller stående lån (bulletlån).

Renter og eventuelle afdrag betales hver d. 1 i måneden.

De viste rentesatser på lånene er inklusiv den ene procent, som Flex Funding tager for at administrere det. Det vil sige, at de tager den største andel af renteindtægten på de sikre lån med lav rente, hvor der formodes at være meget lidt arbejde med at udsende rykkere. På usikre lån med høj rente tages der stadig kun 1% til at administrere lånet, selv om der må formodes at være mere arbejde med det.

Ved inddrivelse af nødlidende lån, står SKAT og advokater altid før långiverne, når de inddrevne penge skal fordeles.

Lendino

Næste platform jeg prøvede at låne ud via var Lendino. Ulempen ved Lendino er, at de er meget hurtige til at få fuldtegnet deres lån. Jeg sidder ikke ved computeren hele tiden, så jeg kan reagere når der kommer et nyt lån på platformen, så når jeg endelig har tid til at se på lånene, er de mest attraktive allerede fuldtegnet. Lige som Flex Funding, så tager Lendino 1% af renten for at administrere lånet. Jeg har investeret en meget minimal sum penge via platformen, og jeg har på nuværende tidspunkt trukket lidt flere penge ud, end jeg har skudt ind. Jeg er stadig med i et enkelt lån, der desværre er blevet nødlidende. Lendinos informationsniveau om hvordan lånet har det er passende højt. Hvis lånene ikke blev så hurtigt fuldtegnet, ville jeg have lånt mere ud via denne platform.

Kameo

Sidste skud på stammen for udlånsplatforme er Kameo. Kameo har flest lån i Norge og Sverige, men de er på vej ind på det danske marked. Kameo er specialiseret i byggelån og mellemfinancieringer af projekter. Hos dem får man altså kun eksponering imod ejendomsmarkedet. De var ikke startet i 2008, så der er ingen historik for, hvordan de klarer sig igennem krisetider på boligmarkedet.

For at byde på norske og svenske lån skal man oprette valutakonti til de pågældende valutaer. Når kontoen er oprettet, kan man enten overføre direkte til kontoen, eller man kan overføre internt fra ens danske Kameo konto. Alt foregår på de pågældende sprog, også betingelserne man skal skrive under på for at oprette kontoer. Renteindtægter og tilbagebetaling af lån bliver sat ind på det lands konto, som hører til lånet. Det betyder, at man kan vente med at veksle tilbage, til kursen er bedre, end når man får pengene. Jeg har dog stadig ingen føling med det norske og svenske boligmarked, og jeg er ikke interesseret i en voldsom valutaeksponering, så det bliver aldrig anden end småpenge, jeg vil sætte i norske og svenske lån.

Sproget på platformen er skarpt og præcist. Man er ikke i tvivl om, at Kameo henvender sig til låntagere, der er vant til de korrekte juratermer, når de indgår aftaler.Platformen er gennemarbejdet og virker yderst professionelt lavet.

Den rente, der bliver vist på lånet, er den rente långiveren får. Alle lån på platformen er stående lån (bullet-lån), i og med, at lånene er til byggeprojekter. Der er til gengæld relativt korte løbetider på lånene.

Når man udlåner via Kameo skal man være opmærksom på, at nogle lån er opdelt i trancher, der bliver ansøgt om og udbetalt, efterhånden som byggeriet skrider frem. Det kan derfor være en god ide at låne lidt ud til hver tranche af lånet, i stedet for at komme til at låne det fulde ønskede beløb pr lån til en enkelt tranche. Man skal desuden være opmærksom på ikke at låne for stort beløb ud til et enkelt firma.

Udlån foregår i blokke af 500kr. Man kan enten indbetale på forhånd, eller man kan indbetale pengene efter buddet er afgivet.

Indtil nu har jeg ikke fundet noget negativt at nævne om Kameo. Hvis dette ændrer sig, bliver denne artikel opdateret.

Hvor meget skal der så udlånes via Kameo og/eller andre platforme for at bruge personfradraget på renteindtægterne?

Jeg regner med at der er lidt renteindtægter fra banken (jeps, jeg har penge i 2 banker, der stadig giver renter for penge uden binding), så der er i alt 45.000kr tilbage i ubrugt fradrag. Hos Kameo kan jeg få en gennemsnitsrente på ca. 9%. Indtil videre har de ikke haft væsentlige tab (et enkelt junk-lån, der endte med tab), men for en sikkerheds skyld afsætter jeg 2% til tab. Hvis man ikke kan tåle sådan et tab, skal man finde noget andet at bruge opsparingen på. Det giver en rente på 7%. For at få 45.000kr i renteindtægt om året skal der investeres 643.000kr. Med en gennemsnitlig løbetid på omkring 24 måneder, skal der investeres knap 27.000kr hver måned.

Det tager lang tid at opbygge en investering via crowdlending med en fornuftig spredning, og det tager lang tid at komme ud igen. Det er kun et mindre hjørne af formuen, man skal overveje at investere på denne måde.