LED vækstlys

Jeg har investeret i en LED vækstpære. Jeg har startet med en billig model købt hos Origoo.dk, da man hurtigt kan købe sig fattig i LED vækstpærer, og mit behov trods alt er meget begrænset.

Formålet

Mit behov for vækstlys er begrænset, så jeg har valgt en billig type LED vækstpærer. Jeg har nogle få planter, der skal have ekstra dagslængde om vinteren. Det er især mine Venus Fluefangere, der lider under manglede dagslys, men den stevia, der står under lyset har det også væsentligt bedre end de øvrige. Jeg skal desuden have ekstra lys til mine peber og tomatplanter, så de kan blive sunde og kraftige.

Typer af pærer

Der bliver som udgangspunkt solgt 2 typer LED pærer, spirepærer og vækstpærer. Spirepærer er med blå dioder (450nm lys). Vækstpærer er normalt en kombination af blå og rød lys.

Bølgelængder for fotosyntese for 22 arter afgrødeplanter

Fotosyntese drives af lys med bølgelængder fra ca. 400 til ca. 700 nm. Grafen viser bølgelængder for fotosyntese for 22 arter afgrødeplanter.

Den pære, jeg har købt er med en blå (450nm), en grøn (525nm), to røde (630nm og 660nm) samt en hvid (7000K) diode. Pæren er på i alt 10 Watt.

Blå lys (450nm) giver planterne kraftige blade og stængler, og giver generelt en lavere og kraftigere vækst.

Dybrød lys (660nm) får planterne til at vokse hurtigere og er nødvendig for at de kan sætte nye skud samt gå i blomst.

Rød lys (630 eller 640 nm) er et supplement til det dybrøde lys, og styrker planternes hjælpestoffer, hvilket giver sundere og mere robuste planter.

Grønt (525nm) lys giver ekstra vækst i forhold til hvis man kun kombinerer rødt og blåt lys.

7000K hvidt lys skyder med spredehagl ud over spektret, dog med mest energi nede omkring blåt og grønt lys.

Venus Fluefanger under vækstlysDen pære jeg har købt har en RA værdi på 10, så den skal ikke være i nærheden af hvor man opholder sig, når den er tændt. Alt får mærkelige farver, som det også fremgår af billedet.

For at lyset er koncenteret nok til stadig at have en virkning, skal pæren ikke være meget over 50 cm fra planterne, så min vækstpære sidder i en arkitektlampe. Det giver en passende afstand til planterne.

Alternativ og økonomi

Alternativet til at købe LED vækstpærer, er at fremskaffe højtryksnatriumlamper (HPS) med tilhørende armaturer fra et gartneri, der alligevel står for at skulle tages ned. Hvis vækstlyset fremskaffes på denne måde, så husk at tage et par ekstra pærer med. De springer, hvis de slukkes, inden de er gennemvarme.

En 400W HPS pære kan dække et areal på 3-4 m2 og der skal samme effekt til i lysdioder for at opnå samme vækst. Mit behov er dog ikke til en hel HPS pære. Jeg kan klare mig med 2 stk. 10 Watt diodepærer, som jeg kan købe for 200 kr.

Jeg vil typisk forlænge dagen med 5 timer, så en HPS pære vil bruge 2 kWh om dagen, og den arealmæssigt mindre LED løsning bruger 0,1 kWh. Med en pris på 2 kr pr. kWh giver det en forskel i forbrug på 3,80 kr om dagen. Investeringen i LED pærer er altså sparet hjem på 2 måneder, dog kun i kraft af at mit behov er så lille, som det er.

Ud over de helt billige pærer jeg holder mig til, kan man også få LED vækstpærer med væsentligt højere effekter, hvilket man skal vælge hvis man vil have så lyssky nytteplanter i en lejlighed, at de aldrig må få sollys.

Virkningen

Til venstre: uden vækstlys Til højre: med vækstlys Jeg har nu haft kattegræs stående under vækstlys i omkring 2 uger. Som det fremgår af billedet, er der ikke voldsom forskel på hvor godt græsset har groet med og uden nogle ekstra timers kunstlys om eftermiddagen og aftenen. Der er dog en forskel, og det kan være, at det er lige nok til at jeg kan dyrke drivhusplanter tidligt frem i en ordentlig kvalitet. Den valgte LED vækstpære kommer dog aldrig til at erstatte sollys, men kan være et godt lille supplement.

Jeg havde også en basilikum stående under vækstlyset. Den var i sølle forfatning da den kom under lyset, men nu er den visnet helt væk.

Mine Venus Fluefangere er hverken vokset, eller er visnet yderligere, så det må betragtes som en relativ succes med dem.