Drivhus byggeriet

Det er et langvarigt projekt at få et drivhus op og stå, når man absolut vil starte med at hente materialer til det kommende drivhus fra noget gammelt erhvervsdrivhus, der alligevel skal rives ned, og man derefter beslutter sig til at drivhuset skal stå, hvor et buskads dækker over at roden efter et kæmpe træ stadig skyder.

I påsken 2010 blev materialerne til at bygge drivhuset af hentet hos Kim Brøgger. Hvis navnet virker bekendt, har du muligvis hørt det i et indslag i TV2 Østjylland. Han havde nogle gamle drivhuse stående, der allligevel bare skulle pilles ned, så der kunne vi hente træværk og især glas til drivhuset. Der var også lige den type dør, jeg altid har ment er kønnest til drivhuse.

Hen over sommeren 2010 blev buskadset hvor drivhuset skal bygges, fjernet fra haven. Tilbage var så en stor rod, som stadig var levende, og sad meget godt fast. I foråret 2011 fik vi den endelig gravet op, og planeret terrænnet igen.

Da jeg gik i gang med at grave ud til sokkel fandt jeg en masse kraftige rødder tilbage i jorden, så det endte med at jeg gravede hele hullet ud, i stedet for kun at grave en rende til soklen.

Start på drivhussokkel
Start på drivhussokkel

 

Fundamentet

Som det ses på billedet er de nederste ca. 20 cm sokkel støbt i beton. Resten er sat i 100 mm Lecasten. Det er begrænset hvor meget fundamentet skal bære, så det er ikke nødvendigt med fundamentsblokke. Soklen er de autoriserede 90 cm nede i jorden, så bunden af fundamentet burde være i frostfri dybde.

Soklen bliver pudset med en mørtel og cement blanding for at give den en pæn finish.

Træværket

Industridrivhuse i træ bliver faktisk ikke holdt oppe af træ. Træet danne kun den yderste skal, hvor glasset monteres. Træværket er indvendigt understøttet af en solid jernkonstruktion, der også bærer alt hvad der er i et drivhus.

Mit lille hobbydrivhus får en bærende konstruktion af træ. Der bliver brugt 100x100 mm stolper i hjørnerne, der også holder yderkanterne af glasset. Yderste del af tagkonstruktionen er også 100x100 mm. Midt på langsiderne og en endegavlen er der en støttepind på 50x100 mm. Alt det bærende træ er sat godt en meter i jorden, og er boltet til fundamentet. I bund og top er der først en kant af 50x100 mm planke rundt. I dørenden er der en 50x100 mm pind sat oven på den vandrette pind, der er toppen af dørrammen. Skråstiverne er nogle tilfældige lægter fundet på lageret af brugt træ.Topplanke, sprosser og dør er de originale fra et 7 m industridrivhus (7 m vil sige, at et drivhus er 7 meter bred, et drivhus fra slutningen af 60'erne eller starten af 70'erne). Husk at der skal være ca. 3 mm ekstra plads imellem sprosserne i forhold til glassets bredde. Hvis et stykke glas bliver lagt i spænd, knækker det hurtigt. Der skal være plads til at materialerne kan arbejde og udvide sig forskelligt. Det er derfor man bruger kit som elastisk fugemasse. Vandplanker (det profilerede træ, der holder overgangen mellem sidesprosser og tagsprosser) er notorisk rådnet væk på drivhuse af den årgang, så der er blevet høvlet nogle nye til. Der er ingen sprosser i dørenden til at holde glasset, så ud over dørrammen er der lavet profil i pindene, der er lagt i bunden for at låse dørrammen godt fast. Udluftningen bliver en lille klap i hver end af drivhuset.

Glasset

Der bruges 2 typer kit til montering af glas. Underkit og overkit. Underkit er meget stift, når det er nyt, og bliver hurtigt hårdt. Overkit er ret blødt som nyt, og holder sig blød i flere år under den tynde yderste hinde, der hurtigt kommer. Jeg er vokset op med, at der kun bruges overkit, også til ilægning af ruder. Hvis man kender en gartner, vil jeg anbefale at låne en kitsprøjte og en spand overkit. Ellers kan man købe kit på små patroner, af samme type som man køber andre fugeprodukter på.

Når man monterer 90 cm bred glas, skal der bruges 45 mm firkantede stifter, hvor hovedet ikke stikker ud (35 mm stifter kan bruges i en snæver vending). Der sættes 2 stifter i vandplanken til at understøtte nederste stykke glas i taget, ellers går der ikke mange dage inden det glider ned. Der lægges en jævn stribe kit i kanten af sprosserne og en tynd stribe på vandplanken. Glasset lægges på plads i kittet og sikres med 2 stifter i hver side. En lidt fra bunden, og en midt på ruden. Der lægges kit i sprosserne til næste stykke glas. Det skal lægges med en god cm i overlæg på ruden nedenfor. Der sættes en stift til at understøtte glasset i hver side. De giver samtidig den sidste støtte til glasset under. Når øverste rude monteres, lægges der også kit på topplanken, og øverste del af glasset sikres med stifter. Når alt glas er lagt i drivhuset, skal ruderne have overkit. Det er en forseglende fuge rundt i kanten imellem sprosser og glas.

 

Næsten færdigt drivhus
Næsten færdigt drivhus

På billedet mangler der at blive malet overkit, blive sat luftklapper i, og blive lagt gulv.

Gulvet

Gulvet er lagt ca. 20 cm under terrænnet udenfor. Det giver ekstra frihøjde i drivhuset. Der er lagt nogle 40 x 40 cm fliser, jeg havde mulighed for at hente gratis.

Valg af drivhus

Hvis man er knap så forhippet på at ville bygge alt selv, men er mere praktisk anlagt og bare vil se resultater, findes der mange gode drivhuse på markedet. Start med at udse et godt sted at placere drivhuset. Det skal være et jævnt terræn, og gerne noget der ikke skal ryddes først. Der må gerne være noget naturlig skygge mod syd og vest, men ikke alt for meget.

Når modellen af drivhus skal vælges, så se efter at det er med 4 mm glas. En overgang var billige drivhuse med 3 mm glas, og resultatet var ikke særligt holdbart. Det er dog mest almindeligt med 4 mm glas i drivhuse i dag. Det er desuden værd at gå efter en god sidehøjde på drivhuset. Det gør dels, at planterne kan udvikle sig lige op, selv ude i siderne af huset, og det giver et større volumen i drivhuset, så klimaet er mere stabilt. Der skal desuden være mulighed for masser af udluftning, og den skal gerne være automatisk, så vinduerne selv åbner, når temperaturen stiger.