Ny steviaplante
- Detaljer
- Kategori: Bloggen
- Publiceret: Onsdag, 20. Juni 2012 07:01
- Skrevet af Super User
- Visninger: 2168
Der er nu endelig ved at være godt gang i produktionen af nye stevia stiklinger. Jeg har priklet 5 styk med rod i en stor potte. De skal have lov til at udvikle sig, uden jeg tager stiklinger af dem. Det er på tide, at se hvordan planterne udvikler sig, hvis de ikke hale tiden mister toppen.
Jeg skal dog stadig have en meget større bestand af stevia planter, inden der er nok til at de kan bruges til madlavning, så mine ældste planter må blive ved med at donere topskud til stiklinger et stykke tid endnu.
Tomater blomstrer
- Detaljer
- Kategori: Bloggen
- Publiceret: Lørdag, 2. Juni 2012 08:27
- Skrevet af Super User
- Visninger: 2077
Der er nu endelig kommet blomster i mine tomater. Det betyder, at jeg om 8 uger forhåbentlig kan bringe billeder af modne tomater. Det er ikke ligefrem tidligt, jeg har tomaterne i blomst, men sådan er det, når de ikke står i et opvarmet drivhus.
Endelig vækst
- Detaljer
- Kategori: Bloggen
- Publiceret: Torsdag, 3. maj 2012 07:16
- Skrevet af Super User
- Visninger: 1794
Det er nu 2 måneder siden stevia frøene blev sået, og planterne er nu endelig begyndt at sætte rigtige blade. Nu da der er flere blade til at drive væksten, går det også hurtigere med at vokse. Der er dog lang vej til de bliver til buske.
Den ene plante er blevet lang og ranglet, så den vil jeg prøve at knibe toppen af, dels for at se om toppen vil slå rødder, og dels for at se om den knebne plante sætter skud, hvor den har mistet toppen.
Stikling
- Detaljer
- Kategori: Bloggen
- Publiceret: Torsdag, 10. maj 2012 20:34
- Skrevet af Super User
- Visninger: 1902
En af mine stevia planter var ved at blive lang og ranglet, så den blev udsat for et godt gammelt gartner-trick: en knibning af topskuddet. Man får dels en stikling ud af det, og man får planten til at bryde hvor den har mistet toppen. Der var ingen garanti for at tricket virkede på stevia, men planten var lang og ranglet, og lignede ikke noget, der af sig selv ville blive til en busk. Som det kan ses på billedet, har planten nu sat 2 nye topskud. Stiklingen er bare stukket i jorden ved siden af. Det er en barsk behandling for en stikling, men hvis den kan overleve det, er det den nemmeste formeringsform. Som det kan ses på billedet, er der endnu ikke noget definitivt svar på om stiklingen overlever.
Vokser langsomt
- Detaljer
- Kategori: Bloggen
- Publiceret: Søndag, 1. April 2012 01:00
- Skrevet af Super User
- Visninger: 1733
Der er nu gået en måned siden jeg såede stevia frøene. Det var først for få dage siden, de satte nye blade.
Jeg fik i starten overvandet planterne så meget, at en af dem druknede, da jeg havde læst mig til at de aldrig må tørre ud. Den døde spire ses nederst midtfor på billedet. De kan dog overvandes lige som alle andre planter. Jeg vil umiddelbart tro, at der er flere stueplanter, der dør af drukning end af tørke. Personligt får jeg i hvert fald hyppigt overvandet mine stueplanter, selvom jeg er opmærksom på problemet.
Det kræver meget tålmodighed at dyrke nyspirede stevia så tidligt om foråret, men nu er de da ved at sætte blade, så der kan komme mere gang i væksten.