Produktanmeldelse: LED vækstlys fra Origoo.dk

Efter længere tids research har jeg udvalgt en vækstpære, der forhandles hos Origoo.dk som et kvalificeret bud på en best-buy pære. Pæren, der refereres til i det følgende kan ses her.

Overvejelserne jeg har været igennem er hvilket farvespektrum der er det bedste valg, og hvor man fik flest Watt for pengene, i kombination med at man kan komme billigt i gang.

Formålet

Mit behov for vækstlys er begrænset, så jeg har valgt en billig type LED vækstpærer. Jeg har nogle få planter, der skal have ekstra dagslængde om vinteren. Det er især mine Venus Fluefangere, der lider under manglede dagslys, men den stevia, der står under lyset har det også væsentligt bedre end de øvrige. Jeg skal desuden have ekstra lys til mine peber og tomatplanter, så de kan blive sunde og kraftige.

Typer af pærer

Der bliver som udgangspunkt solgt 2 typer LED pærer, spirepærer og vækstpærer. Spirepærer er med blå dioder (450nm lys). Vækstpærer er normalt en kombination af blå og rød lys.

Bølgelængder for fotosyntese for 22 arter afgrødeplanter

Fotosyntese drives af lys med bølgelængder fra ca. 400 til ca. 700 nm.

Den pære, jeg har købt er med en blå (450nm), en grøn (525nm), to røde (630nm og 660nm) samt en hvid (7000K) diode. Pæren er på i alt 10 Watt.

Blå lys (450nm) giver planterne kraftige blade og stængler, og giver generelt en lavere og kraftigere vækst.

Dybrød lys (660nm) får planterne til at vokse hurtigere og er nødvendig for at de kan sætte nye skud samt gå i blomst.

Rød lys (630 eller 640 nm) er et supplement til det dybrøde lys, og styrker planternes hjælpestoffer, hvilket giver sundere og mere robuste planter.

Grønt (525nm) lys giver ekstra vækst i forhold til hvis man kun kombinerer rødt og blåt lys.

7000K hvidt lys skyder med spredehagl ud over spektret, dog med mest energi nede omkring blåt og grønt lys.

Venus Fluefanger under vækstlysDen pære jeg har købt har en RA værdi på 10, så den skal ikke være i nærheden af hvor man opholder sig, når den er tændt. Alt får mærkelige farver, som det også fremgår af billedet.

For at lyset er koncenteret nok til stadig at have en virkning, skal pæren ikke være meget over 50 cm fra planterne, så min vækstpære sidder i en arkitektlampe. Det giver en passende afstand til planterne.

Alternativ og økonomi

Alternativet til at købe LED vækstpærer, er at fremskaffe højtryksnatriumlamper (HPS) med tilhørende armaturer fra et gartneri, der alligevel står for at skulle tages ned. Hvis vækstlyset fremskaffes på denne måde, så husk at tage et par ekstra pærer med. De springer, hvis de slukkes, inden de er gennemvarme.

En 400W HPS pære kan dække et areal på 3-4 m2 og der skal samme effekt til i lysdioder for at opnå samme vækst. Mit behov er dog ikke til en hel HPS pære. Jeg kan klare mig med 2 stk. 10 Watt diodepærer, som jeg kan købe for 200 kr.

Jeg vil typisk forlænge dagen med 5 timer, så en HPS pære vil bruge 2 kWh om dagen, og den arealmæssigt mindre LED løsning bruger 0,1 kWh. Med en pris på 2 kr pr. kWh giver det en forskel i forbrug på 3,80 kr om dagen. Investeringen i LED pærer er altså sparet hjem på 2 måneder, dog kun i kraft af at mit behov er så lille, som det er.

Virkningen

Til venstre: uden vækstlys Til højre: med vækstlys Jeg har nu haft kattegræs stående under vækstlys i omkring 2 uger. Som det fremgår af billedet, er der ikke voldsom forskel på hvor godt græsset har groet med og uden nogle ekstra timers kunstlys om eftermiddagen og aftenen. Der er dog en forskel, og det kan være, at det er lige nok til at jeg kan dyrke drivhusplanter tidligt frem i en ordentlig kvalitet. Den valgte LED vækstpære kommer dog aldrig til at erstatte sollys, men kan være et godt lille supplement.

Den stevia plante jeg har stående under vækstlyset har det meget bedre end dem, der bare står i en vestvendt vindueskarm, så her kan jeg virkelig se at lyset har en virkning.

Konklusion

Jeg har været fuldt ud tilfreds både med at handle hos Origoo.dk og med den købte pære. Det er en billig og god model at starte med, og man kan købe et passende antal pærer alt efter hvor stort areal man har behov for at belyse. En pære kan dække en cirkel med en diameter på 40-45 cm.

Der er en tydelig effekt på min stevia plante, og jeg glæder mig til selv at kunne dyrke sunde og kraftige peber og tomatplanter.

LED vækstlys

Jeg har investeret i en LED vækstpære. Jeg har startet med en billig model købt hos Origoo.dk, da man hurtigt kan købe sig fattig i LED vækstpærer, og mit behov trods alt er meget begrænset.

Formålet

Mit behov for vækstlys er begrænset, så jeg har valgt en billig type LED vækstpærer. Jeg har nogle få planter, der skal have ekstra dagslængde om vinteren. Det er især mine Venus Fluefangere, der lider under manglede dagslys, men den stevia, der står under lyset har det også væsentligt bedre end de øvrige. Jeg skal desuden have ekstra lys til mine peber og tomatplanter, så de kan blive sunde og kraftige.

Typer af pærer

Der bliver som udgangspunkt solgt 2 typer LED pærer, spirepærer og vækstpærer. Spirepærer er med blå dioder (450nm lys). Vækstpærer er normalt en kombination af blå og rød lys.

Bølgelængder for fotosyntese for 22 arter afgrødeplanter

Fotosyntese drives af lys med bølgelængder fra ca. 400 til ca. 700 nm. Grafen viser bølgelængder for fotosyntese for 22 arter afgrødeplanter.

Den pære, jeg har købt er med en blå (450nm), en grøn (525nm), to røde (630nm og 660nm) samt en hvid (7000K) diode. Pæren er på i alt 10 Watt.

Blå lys (450nm) giver planterne kraftige blade og stængler, og giver generelt en lavere og kraftigere vækst.

Dybrød lys (660nm) får planterne til at vokse hurtigere og er nødvendig for at de kan sætte nye skud samt gå i blomst.

Rød lys (630 eller 640 nm) er et supplement til det dybrøde lys, og styrker planternes hjælpestoffer, hvilket giver sundere og mere robuste planter.

Grønt (525nm) lys giver ekstra vækst i forhold til hvis man kun kombinerer rødt og blåt lys.

7000K hvidt lys skyder med spredehagl ud over spektret, dog med mest energi nede omkring blåt og grønt lys.

Venus Fluefanger under vækstlysDen pære jeg har købt har en RA værdi på 10, så den skal ikke være i nærheden af hvor man opholder sig, når den er tændt. Alt får mærkelige farver, som det også fremgår af billedet.

For at lyset er koncenteret nok til stadig at have en virkning, skal pæren ikke være meget over 50 cm fra planterne, så min vækstpære sidder i en arkitektlampe. Det giver en passende afstand til planterne.

Alternativ og økonomi

Alternativet til at købe LED vækstpærer, er at fremskaffe højtryksnatriumlamper (HPS) med tilhørende armaturer fra et gartneri, der alligevel står for at skulle tages ned. Hvis vækstlyset fremskaffes på denne måde, så husk at tage et par ekstra pærer med. De springer, hvis de slukkes, inden de er gennemvarme.

En 400W HPS pære kan dække et areal på 3-4 m2 og der skal samme effekt til i lysdioder for at opnå samme vækst. Mit behov er dog ikke til en hel HPS pære. Jeg kan klare mig med 2 stk. 10 Watt diodepærer, som jeg kan købe for 200 kr.

Jeg vil typisk forlænge dagen med 5 timer, så en HPS pære vil bruge 2 kWh om dagen, og den arealmæssigt mindre LED løsning bruger 0,1 kWh. Med en pris på 2 kr pr. kWh giver det en forskel i forbrug på 3,80 kr om dagen. Investeringen i LED pærer er altså sparet hjem på 2 måneder, dog kun i kraft af at mit behov er så lille, som det er.

Ud over de helt billige pærer jeg holder mig til, kan man også få LED vækstpærer med væsentligt højere effekter, hvilket man skal vælge hvis man vil have så lyssky nytteplanter i en lejlighed, at de aldrig må få sollys.

Virkningen

Til venstre: uden vækstlys Til højre: med vækstlys Jeg har nu haft kattegræs stående under vækstlys i omkring 2 uger. Som det fremgår af billedet, er der ikke voldsom forskel på hvor godt græsset har groet med og uden nogle ekstra timers kunstlys om eftermiddagen og aftenen. Der er dog en forskel, og det kan være, at det er lige nok til at jeg kan dyrke drivhusplanter tidligt frem i en ordentlig kvalitet. Den valgte LED vækstpære kommer dog aldrig til at erstatte sollys, men kan være et godt lille supplement.

Jeg havde også en basilikum stående under vækstlyset. Den var i sølle forfatning da den kom under lyset, men nu er den visnet helt væk.

Mine Venus Fluefangere er hverken vokset, eller er visnet yderligere, så det må betragtes som en relativ succes med dem.

Købt LED vækstlys

Venus Fluefanger under vækstlysJeg har investeret i en LED vækstpære. Jeg har startet med en billig model købt hos Origoo.dk, da man hurtigt kan købe sig fattig i LED vækstpærer, og mit behov trods alt er meget begrænset. Lige nu er det især en Venus Fluefanger, der har brug for noget ekstra dagslængde, og til foråret skal mine nyspirede peberplanter og tomatplanter have lidt ekstra dagslængde, da jeg ellers ikke kan have store og kraftige planter klar tidligt nok.

Der bliver som udgangspunkt solgt 2 typer pærer, spirepærer og vækstpærer. Spirepærer er med blå dioder (450nm lys). Vækstpærer er normalt en kombination af blå og rød lys.

Blå lys (450nm) giver planterne kraftige blade og stængler.

Dybrød lys (660nm) får planterne til at vokse hurtigere og er nødvendig for at de kan sætte nye skud samt gå i blomst.

Rød lys (630 eller 640 nm) er et supplement til det dybrøde lys, og styrker planternes hjælpestoffer, hvilket giver sundere og mere robuste planter.

Den pære, jeg har købt er med en blå (450nm), en grøn (525nm), to røde (630nm og 660nm) samt en hvid (7000K) diode. Pæren er på i alt 10 Watt.

Grønt lys (525nm) giver i kombination med rødt og blåt lys ekstra vækst.

Hvidt lys (7000K) skyder med spredehagl ud over spektret, dog med mest vægt omkring blåt og grønt lys.

Den pære jeg har købt har en RA værdi på 10, så den skal ikke være i nærheden af hvor man opholder sig, når den er tændt. Alt får mærkelige farver, som det også fremgår af billedet.

Der bliver eksperimenteret med hvor højt jeg kan have pæren til at hænge over planterne, men jeg regner med at den virker på op til en god halv meters penges afstand. Pæren sidder lige nu i en arkitektlampe, så det er nemt at justere pærens position.

Jeg er ved at spire noget kattegræs, for at se om det vokser hurtigere under vækstlys, end uden lys, da der sker noget mere der, end når jeg skal se om min Venus Fluefanger får det bedre.

Virkning af vækstlys

Til venstre: uden vækstlys Til højre: med vækstlysJeg har nu haft kattegræs stående under vækstlys i omkring 2 uger. Som det fremgår af billedet, er der ikke voldsom forskel på hvor godt græsset har groet med og uden nogle ekstra timers kunstlys om eftermiddagen og aftenen. Der er dog en forskel, og det kan være, at det er lige nok til at jeg kan dyrke drivhusplanter tidligt frem i en ordentlig kvalitet. Den valgte LED vækstpære kommer dog aldrig til at erstatte sollys, men kan være et godt lille supplement.

Jeg havde også en basilikum stående under vækstlyset. Den var i sølle forfatning da den kom under lyset, men nu er den visnet helt væk.

Mine Venus Fluefangere er hverken vokset, eller er visnet yderligere, så det må betragtes som en relativ succes med dem.

Kartofler taget op

Kartoffel gennemgroet af senegræs

Jeg har nu taget de sidste kartofler op af jorden. Et muligt resultat af at lade kartoflerne blive for længe i jorden ses på billedet. En kartoffelknold, der er gennemboret af senegræs. Sådan en knold kan ikke gemmes ret længe, og der er ikke meget kartoffel tilbage, når sporene af senegræs er skåret fra.

Årets kartoffelhøst er ikke prangende, men næste års læggekartofler er sorteret fra, og der er spisekartofler nok til nogle måneder endnu.