Jordbærstiklinger

Nysatte jordbærstiklinger

Jeg har fået sat jordbærstiklinger. Den mest passende størrelse er den til venstre. Den miderste er lidt til den lille side, og der til højre er for lang og ranglet. Planterne er sat i 11cm potter. 9 eller 10cm potter havde også været nok.

De kommer til at overvintre i drivhuset, da jeg ikke har en god mistbænk at sætte dem i.

Til foråret skal der laves et højbed foran drivhuset, planterne kan stå i. Der er visse praktiske hensyn, man er nødt til at tage, når man har hanhund.

Hvis man vil have en stor høst af jordbær, skal planterne først have gødning efter bærsæsonen. Hvis planterne får gødning før, sætter de blade i stedet for at lave bær.