Varierende frugtstørrelse

CherrytomaterDer er stor variation i størrelsen af frugter fra tomatplanter, der angiveligt skulle være cherrytomater. De 2 frugter i baggrunden på billedet kommer fra en plante af et frø fra Dansk Supermarkeds køkkenhave kampagne. Det skulle være cherrytomater ifølge beskrivelsen, men frugterne er absolut ikke den forventede størrelse. Den største på billedet er 5,5 cm i diameter. Til sammenligning har jeg lagt en af de største frugter fra en tomatplante, der faktisk holder sig til at få frugter i cherrystørrelse i forgrunden.

Der er som sådan ikke noget galt med de store tomater, og planterne er ved at bukke sammen under vægten af tomater, der mangler at modne. Men Dansk Supermarked har valgt at se på prisen på frø, frem for om de er hvad de bliver solgt for at være.